Jacob Dinesen – i helt unikke omgivelser

Del dette Arrangement

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Koncert med Jacob Dinesen lørdag den 1. juni 2019 kl 20.00 i amfiteater Hedeland

De fleste musikelskere husker nok stadig 2017 som året, hvor den kun 22-årige Jacob Dinesen voksede ud af ingenting og erobrede de danske spillesteder og hitlister – med en kæmpe fanskare til følge.
100 koncerter blev det dengang til, og ganske imponerende for en debuterende artist blev samtlige indendørs shows solgt ud. Siden har mange publikummer måtte se langt efter at opleve den unge Dinesen på landets lokale scener igen, da 2018 ”kun” bød på 2 stort anlagte arena shows i hhv. Jylland og København samt få festivalshows sommeren over.

Men i 2019 er Jacob og hans band igen ude på de danske festivaler og open air scener. Her får det hungrende publikum mulighed for at opleve Jacob Dinesen i helt unikke omgivelser ude i Hedelands amfiteater. Her bliver natur, musik og en af Danmarks bedste musikere smeltet sammen til en hel unik koncert, som ikke kan opleves mange steder i Danmark.

Når vi nærmer os, vil vi offentliggøre hvilket band, der kommer til at varme op til den store koncert med Jacob Dinesen.

Programmet for koncerten er følgende (ændringer kan forekomme):

  • 17.30: Pladsen åbner til mad- og drikkeboderne. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.
  • 19.00: Portene åbnes til Amfiteatret
  • 20.00: Koncert

Praktisk Information:

Arrangør:
Taastrup Teater & Musikhus og Kul’tour 2019
Spillested:
Hedeland Amfiteater, Tranemosevej 8, 2640 Hedehusene
Spilledato & tid:
Lørdag 1. juni 2019 kl. 20.00
Billetpris:
275 kr. + gebyr (pladserne er unummerede)

Luk menu