Koncert med "Bag Duggede ruder" edition juni, Koncertcentret, lørdag den 4. juni kl. 20.00 i Taastrup Medborgerhus´store sal

PRAKTISK INFORMATION:
Spillested:
Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup
Dato & tid:
Lørdag den 4. juni kl. 20.00 – dørene åbnes 30 minutter før.
Billetpris:
100 kr. plus gebyr på 10 kr. i alt 110 kr.
Billet:
Forplejning:
Man kan købe øl/vand/vin på stedet.
Telefonnummer:
43352790
Læs mere her:
Musikklubben Bag Duggede Ruder er en musikforening hjemhørende i Tåstrup, der afholder koncert 10 gange om året.
Én koncert hver måned, undtagen juni og juli måned.
Ved hver koncert optræder 2 forskellige acts. De spiller et set hver.
Klubben er startet i 2017, og har i dag 185 medlemmer.
Vi annoncerer aldrig, hvem der spiller, kun hvor og hvornår. Formålet med dette koncept, er at udfordre medlemmer og løse gæster på deres musikoplevelser. Medlemmer og gæster møder altså ikke op for at opleve bestemte artister, men for at blive overrasket og inspireret. Samtidig for at få udvidet horisonten, måske med genrer de ikke kender til musikere og solister, som de ikke aner eksisterer, eller bare for at få en på opleveren.
Niveauet er altid højt – uanset om de optrædende er nye i musikverdenen, eller er garvede og kendte artister. Fordi vi har besøg af så dygtige musikere og sangere, gør vores medlemmer sig ”umage,” for ikke at gå glip af en koncert! Det er super-ærgerligt at have misset en koncert, og så møde de andre medlemmer til næste koncert, der overstrømmende fortæller om den fantastiske oplevelse, man er gået glip af!
Det er også klubbens ambition at vænne lytterne til at reflektere over, det de hører. Her må man gerne give udtryk for begejstring, når saxofonisten har blæst sin sjæl ud igennem instrumentet, eller når sangeren leverer fra øverste hylde. Respekt for dem der underholder os, og som har investeret et liv i at dygtiggøre sig, er et helt naturligt element i vores koncerter. Samtidig sætter vi pris på at blive inspireret, både via musikken, men også igennem de historier der oftest ledsager tonerne.
Vores koncerter afholdes altid mandag, tirsdag eller onsdag. Som hovedregel i Medborgerhuset, men i sjældne tilfælde, og altid til julekoncerten i Tåstrup Teater og Musikhus.
I forbindelse med Kul’Tour afholder Bag Duggede Ruder koncert i Medborgerhuset, lørdag den 4. juni kl. 20.00. Dørene åbner kl. 19.30. Tag en ven eller et familiemedlem (eller din nabo) med og kom og oplev musik, du ikke vidste du savnede!
Læs mere om Bag Duggede Ruder på vores facebookside, eller på bag-duggede-ruder.dk. Her kan du også se hvem vi har haft besøg af.