Tamra Rosanes & The Rowdy Cowboys

Del dette Arrangement

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

Koncert med Tamra Rosanes & The Rowdy Cowboys fredag den 7. juni kl. 20.00 i Hedehuset

Danmarks ukronede countrydronning kom til Danmark i 1972, og begyndte allerede året efter at optræde som countrysanger i Vise Versehuset, hvor Thøger Olesen var den første der gav hende et sangjob. Allerede i 1974 medvirkede hun på sit første album med Brdr. Olsen. Og så gik det bare derudaf. Med Sanne Salomonsen dannede hun Flair og senere dannede hun countrygruppen The Pack. Hun har været korsanger og i 1987 gik hun solo med popalbummet 22 og fra 1988 har det været countrymusikken.

I 1994 fik hun en grammy for årets Danske Folk/Country/Blues udgivelse og sammen med Lis Sørensen og Sanne Salomonsen dannede hun i 2001 trioen Cowgirls.

Tamra Rosanes har altså siden 1970’erne underholdt på den danske countryscene med klassikere og egne kompositioner. Med amerikanske rødder og Nashvilleinspiration er hun garant for den helt rigtige countrylyd.

Tamra Rosanes er lige blevet dansk statsborger og har været i danske arkiver i USA og fundet gamle danske sange oversat til engelsk. Hun har netop udgivet et nyt album ”A divided Heart/Det delte hjerte. Hun er her i Hedehuset klar med et nyt og super gennemført koncept med bandet The Rowdy Cowboys.

Vi glæder os til at præsentere det bedste i countrygenren, vi har set i Danmark i mange år.

PRAKTISK INFORMATION:

Spillested:
Hedehuset i Hedehusene
Spilledato & tid:
7. juni kl. 20.00
Billetpris:
150kr

Luk menu